søndag den 13. september 2015

Opsumering siden tirsdag ;)

Det er jo ikke fordi der er sket det vilde siden tirsdag. Men vi har endelig fået lov til at undervise bare en smule. Det skete på en anden preschool, der også ligger inde under Cathay.
Men onsdag startede normalt, vi mødte ind der kl. 8:45, men under observations "pausen" valgte Lene og jeg at lave noget andet (og nej, vi er ikke røget i problemer for det). Vi valgte at bygge en katedral. Ja, kære venner og familie, vi har bygget en katedral ;)
Klokken blev så 13, og som aftalt gik vi ned mellem Building A og B, her mødte vi Rose. Hun er vores kontaktperson på det andet center. Hun er vildt sød, og har tilbudt at vise os rundt i Tianjin når vi har tid!
Vi kom ind i bussen og havde nok egentlig forventet bare at skulle observere igen, bare lige den første dag, men nej. Vi fik stukket en bog i hånden, og fik af vide vi havde 20 min til at forberede os! Ægte kinesisk style, fik fik jo godt nok af vide af Gina vi skulle forberede os på at være flexible.
Når, men det vi skulle lærere børnene i onsdags (9.9) var bogstaverne D, E, F og G. Dertil fulgte 8 flashcards med dyr der passede til bogstaverne. Puha, der skulle satme tænkes hurtigt.
Onsdag eftermiddag har vi 3 lektioner af 30-40 min. Lidt en udfordring med så lidt materiale. Men jeg tror vi begge ret hurtigt indså at vi bare skal gentage materialet gennem en halv time. Det er også vildt at se så stor en niveau forskel der er på børnene.
Både Lene og jeg fik også ret hurtigt vores favoritter, det burde vi ikke have, men de børn der bare opfører sig ordentligt er dejlige og dem der over do'er det vi beder om, bliver ret hurtig irriterende. UNDSKYLD! But that's the truth!
Men da dagen nåede sin afslutning så det ud til at Rose var okay tilfreds med os, og endnu en skolebus samlede os op og kørte os tilbage til vores "base".



Det andet center. Det er faktisk et gigantisk hus der er blevet bygget om til skole

Ellers sker der ikke så meget, i går havde vi møde med Sunny hvor vi fik vores kinesiske telefonnumre. Herunder har jeg smidt et billede hvor i kan se det rum vi har møder i. Man føler sig bare en smule vigtig når man sidder i det fede læderstole og der er dækket op til en når man kommer ind. ;) Men vi fik tidligt fri fra arbejde i går (lørdag), så vi valgte at smutte ned i Vanguard (et lille indkøbs center 1,5-2 km væk) og købe vaskemiddel. Her fandt vi en dunk med 4L i og det burde jo være nok til det næste halve år, for vi var virkelig begyndt at mangle tøj efter 14 dage.... Problemet opstod så bare da vi kom tilbage og fik nærstuderet dunken. Vi havde ikke købt 4L vaskemiddel, men 4L skyllemiddel *facepalm*. Mén for satan da, det er da ikke så let når alt står på kinesisk!!!
Toni kom os dog til undsætning da hun havde grinet færdig. Hun havde nok en smule ondt af os, så vi fik lidt vaskemiddel af hende. Så hun har vi fået vasket tøj, nu skal vi bare have købt vaskemiddel... :'D

Bliv ved med at scroll'e :)
 

 
Vores bordmaskotter
Vores eget lille kontorbord <3

 

I dag er det så blevet søndag og endnu en uge er gået! Så vi har haft culture class i dag. Her lavede vi traditionel kinesisk paper cutting. Der er en hel legende om hvorfor kineserne klipper disse ting i rødt.
Hvad vi forstod på Krystal var at for lang tid siden fandtes der mange onde væsner. Og dem ønskede man ikke skulle forstyrre ved Måne festivalen. Og en dag var er en dreng der fandt ud af at disse onde monstre var bange for farven rød (derfor også rød er en lykke farve for kineserne). Så folk begyndte at hænge røde papirer op for vinduer og døre. Men lyset kom ikke ind gennem og et enkelt stykke papir er der nu heller ikke noget flot ved. Så man begyndte at klippe mønstre i.
Og man skulle også sige at de bringer held, hvis man hænger dem for enden af sengen skulle man have lykke i kærlighed. Det var endnu ikke lykkedes Krystal, men det forhindrede hende ikke i at fortsætte.
Tror faktisk jeg fik det hele med :)
- Annstina 
 


Krystal er hende i den blå kjole

 

 

1 kommentar:

  1. Kære jer to :-) Dejlig læsning, hvor lyder det hele spændende. Dejlig uge til jer og kram
    Charlotte

    SvarSlet