Hverdagen tikker og tiden går!

Der er ikke sket store siden søndag, men det er nu meget hyggeligt at opdatere her på bloggen. For som min far sagde timerne inden vi steg om bord på flyet, "Det der med intet nyt er godt nyt, dur ikke længere". Det er også en meget godt måde at holde styr på hvad jeg efterfølgende skal skrive i min dagbog.
Ja, nutidens ungen synes det der hårdt at skrive så meget i hænderne ;), det gas. Det går bare nogle gange bare det hurtigere på en computer.
Og lige nu sidder jeg og kan ikke huske hvad vi lavede efter culture class i søndags... Ret så pinligt, men som jeg tror vi har nævnt så flyder dagene sammen herude. Det at skille dem kan være en prøvelse i sig selv. Jeg prøver hver dag lige at skrive et par stikord i min kalender, men det er ikke altid jeg for gjort. Men jeg ved hvad vi lavede i mandags! Det var serier hele dagen og så fik vi gjort en smule rent. Vi mangler stadig lidt kemikalier til toilettet, men det var dejligt at få støvsuget.
I går blev Lene og jeg bedt om at finde sange til Happy Dance som vi skal stå for hver torsdag og fredag i You&Me.
Valgende blev, Blame it on the boogie, Don't Dance, Everybody, Tiger Boo og Hokey Pokey.
Bonus info!
Jennifer, vores tutor i You&Me, havde så glemt at fortælle de andre piger i You&Me hvad vi skulle have lavet i lørdags. Så de endte med at sende os "hjem". Ægte kinesisk flexibilitet!
I dag fik vi så lov til at finde på nogle danse til sangene.

Og fordi det er onsdag i dag, skulle vi over på det andet center og undervise. Her har vi Rose som tutor. Hun er vildt sød, og har tilbudt at vise os rundt her i Tianjin, da hun har boet her hele livet. Det skal også siges at hun er vildt god til engelsk! Og det er en sjældent det sker herude.

Lidt fakta om stedet her. Så har vi en rigtig sød vagt ned North Gate. Hver dag i hverdagene bliver den ene dør der forbinder vores afdeling og undervisningsafdelingen lukket med en KÆMPE kæde! Til kæmpe irritation for os alle, for så skal vi ud af West Gate og rundt om bygningerne til North Gate. Det lyder ikke af meget, det er det heller ikke, men det er bare en af dagligdagens små irritationer. Men altså for at komme tilbage til vagten, så spurgte vi ham en dag om ikke han ville være sød og lukke op for os. Nu springer han op hver gang han ser os, så skal man bare smile sødt til ham og sige xiexie (tak) og ni hao. Siden har vi kunne tage genvejen når han har sidder som vagt, og det er kun ham, resten er nogle sure mænd.

Og nu skal det siges! Jeg er kun en smule ked af at min søster og jeg befinder os i samme land, men ikke har muligheden for at mødes. Og problemet er nok mig, da jeg ikke ville kunne få det til at hænge sammen med arbejdet.
Men vi er i samme tidszone, så det er dejligt. Men jeg glæder mig som et lille barn til at høre om hendes oplevelser.
Mine forældre har også måtte indrømme at det er mærkeligt at begge deres børn er så langt væk, på en og samme tid. Og det vilde er, dette er det tætteste Selina og jeg er på i hinanden de næste mange måneder. 1000 km mine damer og herrer.
Undskyld det lidt sentimentale ;)
- Annstina

Indgang til Building G som vi bor i. Vi er i den Internationale Club ;)

Det er vores kinesiske navne i kan se på døren. Oversat hedder Lene, Wang Lina og jeg, Wu Anning.
Bonus info Wang betyder konge. Så jeg bor sammen med en royal, men begge vores kinesiske efternavne til et eller anden om Kinas specielle efternavne, 中国主要姓氏 Zhōngguó zhǔyào xìngshì. Mit kinesiske navn betyder fred, fordi jeg jo er en dejlig fredsommelig person ;)

Lenes og min dør.