torsdag den 3. september 2015

Fri i dag!!

Så jetlag har alligevel ramt, jeg har været oppe siden kl. 5... Men det går nok, for vi har nemlig haft fri. Tid til at få lov til at se Tianjin (det er en ret stor by, så det er ikke bare sådan noget man gør). Der skal vist være militær parade i dag (torsdag), jeg har ikke helt forstået om det kun finder sted i Beijing. Eller om der også er noget her i byen. Vores kontaktperson, Sunny, har nemlig fortalt os at vi ikke skal gå for langt væk. Om det så er fordi hun ikke vil risikere vi farer vild uden kinesisk nummer endnu, det kunne jo godt være en mulighed.
I går lærte Gina, en amerikaner der skal hjælpe os til at forstå kinesisk kultur og hvordan man underviser børn. Hun fortalte det bedst sker gennem leg og "sjov". Det er jo ikke en universitets klasse, hvor folk kan sidde stille på rumpen i længere tid. Vi fik også en rundvisning, vi havde fået af vide at den var stor, men at den var SÅ stor var der nok ingen der havde forberedt sig på. Vi bor i Building G, og A, B og C som de største.
Nu må vi egentlig ikke sige det før det bliver offentliggjort for alle på mandag, det er lidt tyst tyst. Det er bare så god en nyhed! Lene og jeg har begge fået hvad vi ønskede, der var kamp om pladserne, men det var os der fik baby'erne. Det er de helt små børn i You and Me centeret, så det er vist 6. sal i Building A vi skal arbejde. Det betyder dog at vi skal pendle gennem Tianjin to gange om ugen, men det går nok, skolen betaler udgifterne tilbage.
Ellers har vi snakket en masse med de resterende unge. Og alle er så småt ved at finde hen hvor de passer ind. Vi er i alt 22 unge i samme dorm: 1 fra Frankrig, 2 fra USA, 2 fra England, 5 fra Sverige og 12 fra Danmark. Der bliver helt sikkert snakket mere engelsk end dansk!
I morgen går turen så til Den Kinesiske Mur. Vi dør sikkert pga. varmen, men så har vi også prøvet det ;)
Orv ja! Der er endnu ikke gjort brug af nogle forsikringer endnu. DET KØRER SOM DØD OG DJÆVEL HERUDE!!! Og nogle gange hopper man for livet...
Her under vil jeg vedlægge billeder af de forskellige retter vi spiser, og hvordan vores værelse ser ud. Ja, vi lever stadig i vores kufferter, men vi har endnu ikke været i IKEA :)
- Annstina
Bulding C
Entréen
Opholdsstuen
Gangen til flere af værelserne, alle danskerne bor her
Lene og mit værelse
Vores lille badeværelse
Udsigt ind på værelset fra døren
Lenes del
Udsigt fra Lenes del ind til min
Skrivebord og sengen 
Lige i indgange til min del

3 kommentarer:

  1. Kære jer to.

    Tak for billeder og ord, og om jeres første travle dage :-)

    kærlige kram
    Lenemor

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt at få disse beskrivelser. Nyd jeres ophold og oplevelserne. Knus

    SvarSlet
  3. Hej tøser
    Det er en militærparade i Beijing - kineserne fejrer 70 året for krigens slutning. Den historisk vinkel er noget anderledes end som set med europæiske øjne. Det handler mere om sejren over Japan. Herunder lidt om det:
    Kina fejrer i dag 70-årsdagen for afslutningen på Anden Verdenskrig. Det sker under stor pomp og pragt.
    12.000 soldater marcherer rundt i Beijing, og 200 kampfly danner formationer over Den Himmelske Fredsplads.
    Kinas præsident Xi Jinping bruger også dagen til at tale direkte til nationen via statsligt tv.
    - For 70 år siden i dag var Kina i krig. Mange modige liv gik tabt. Kinesiske styrker afværgede japanerne og forsvarede Kinas 5000 år gamle historie og sikrede fred, siger Xi Jinping i talen.
    Fjerner soldater fra hæren
    Samtidig bruger Xi Jinping også anledningen til at annoncere, at han fjerner 300.000 soldater fra den kinesiske hær, som i dag tæller cirka 2.285.000 mand.
    Lederne fra de store vestlige lande har valgt ikke at deltage, men Xi Jinping får selskab af ledere og højtstående repræsentanter fra blandt andet Rusland, Venezuela og Nordkorea til dagens parade.
    Europæiske og amerikanske regeringskilder har gentagne gange advaret om, at den militære magtdemonstration kan sende de forkerte signaler i regionen, hvor situationen er spændt på grund af blandt andet territoriale stridigheder.

    Sejt med jeres tur til muren i morgen. Glæder mig til at høre om det og særligt at se billeder. Meget misundelig. Knus Mutti.

    SvarSlet