tirsdag den 1. september 2015

Første dag i Tianjin

Vi lettede fra CPH Airport til tiden og alt gik egentlig efter planen, ikke nogle fly der var forsinket overhovedet. Problemer derimod opstod da vi skulle med Air China. Vi havde selvfølgelig fået et fuldt booket fly, så det med at skifte sæde det var ikke noget de lige kunne gøre for os.
Så stod vi jo der, med alle danskerne placeret på rækkerne 46 og 47. Men stakkels Lene var så blevet placeret 13 rækker fra os andre.
Det betød jo at vi skulle have fat i en stewardesse der kunne tale kinesiske (for så godt er vores nu heller ikke), her stødte vi desværre på en ret så  ikke samarbejdsvillig kineser, der bare ville have sin plads og ikke kunne forstå at det ikke var så fedt at sidde alene 13 rækker væk.
Jeg må så ned og bringe den triste nyhed til Lene, MEN den søde herre der sad ved siden af Lene kunne godt mærke der var noget glat. Han tilbyder mig sin plads så jeg kunne komme ned og underholde Lene. Så vi fik det som vi ville ;)
Under flyveturen får jeg kigget ud af vindiet, og noget virker bekendt! Det var Kotka (en by i Finland) jeg kunne se lyse op nede fra jorden!
På den ellers 8,5 time lange flyvetur, fik vi begge set film. Men der skulle jo også soves lidt hvis vi fuldstændig skulle undgå jetlag ;)
Og så landede vi ellers i Beijing International Airport. Her blev vi samlet op af Sunny som er vores kontakt person under vores ophold.
Jeg tror vi kørte ca. 2-2,5 time for at komme til Tianjin. Nogle fik sovet i bussen og andre læste, men frem det kom vi.
Vi blev alle 22 mennesker indlogeret på to-mands-værelser. Meget hyggeligere værelser må jeg sige!
Ellers har vi udforsket Tianjin og været helt tæt på TV-tårnet.
Det er på tide vi begge takker af for i dag. Klokken er godt nok kun 20:30, men sådan en flyvetur tager også bare på energien ;)
- Annstina







3 kommentarer:

  1. Tak for den dejlige beskrivelse.

    SvarSlet
  2. Hej tøser
    Dejlig rejsebeskrivelse.
    @Annstina - smid ved lejlighed Kotka billedet op på fjæs, der er nok nogen i familien, som vil synes rigtig god om det :-)
    Hyg jer, Knus og kram.
    Mutti

    SvarSlet
  3. Hej piger
    Super dejligt at følge jer her på blokken,og billederne :-) Dejlig dag og kram og knus
    Lenemor

    SvarSlet