Turen går til Xi'an - 3. dag + hjemturen

Onsdag var vores sidste fulde dag i Xi'an. Her havde Sunny og Grace planlagt at vi skulle ud til noget der hedder "Water Street". Det er en to timers lang køretur ud af Xi'an, men på grund af vi holdt flere stop tog det os tre timer bare at komme frem. Hvad der mødte os var ikke ligefrem det mest imponerende. Og vi var også flere der blev lidt skuffet over vi havde kørt på længe, med en buschauffør der nok skal have fornyet sit kørekort, og at det ikke var mere end det egentlig var. Nu skal jeg ikke sidde og nedgøre det, det er ikke meningen. Der var smukt, ingen tvivl. Vi kunne bare godt have tænkt os at bruge en dag hvor vi bare fik lov til at gå rundt og udforske Xi'an.

Dog var det mest ubehagelige at kineserne blev ved med at tage billeder af os. Jeg havde endda en situation hvor en far blev vred og fornærmet på mig fordi jeg nægtede at tage et billede med hans søn. Meget interessant, det er ikke ligefrem fordi han kan tillade sig det. Men vi følte os lidt som freakshows, andre derimod synes det er skægt at kineserne tager billeder af os. Celebrity-livet er ikke lige noget for Lene og jeg. ;)
Men der var en svævebane og nogle var modige nok, eller egentlig gad de bare betale for at tage en lille svævetur. :)

Men vi brugte godt og vel tre timer her ved Water Street. Grace og Sunny havde nok regnet med at mange ville nyde typisk kulturel kinesisk mad, men vi er blevet advaret igen og igen om ikke at spise mad fra gade køkkener. Medmindre vi vil have en hvis del af os selv ødelagt *host host*.
Så Toni, Lene og jeg fandt et godt sted hvor vi kunne sidde og kigge rundt, men også være lidt i skjul fra kameralinser.

Vi så til gengæld noget der nok ikke var gået ved dyre kontrollen i DK. Vi tog kun biller af fiskene, men salamanderne og skildpadderne kunne vi simpelthen ikke få os selv til at tage billeder af. Der var tre kasserne hvor i der var placeret to forskellige størrelser skildpadder og en med salamander. Og i alle tre kasser var halvdelen af dyrene døde. Jeg lyver ikke når jeg siger at det gjorde så ondt i hjertet at se de stakkels dyr blive kvalt på grund af hinanden.

Queen of the World

Men det blev tid ti at tage hjem og lige nå at få slappet en smule af inden vi skulle ud og spise for sidste gang i Xi'an. Denne gang vi vi rigtig kinesisk mad, med hele fisk der bare lå der og stirrede på en.

Men endelig skete de vi alle havde ønsket os, vi fik en fri aften hvor vi kunne gå derhen hvor vi ville. Toni, Lene og jeg tog direkte tilbage på Musilm Street, da vi alle havde kigget på nogle ting vi ikke havde købt den første dag.

Torsdag (8.10) var det tid til at tage hjem igen, vi havde endnu en gang 18 timer foran os og hvis vi skulle nå at være tilbage på skolen til undervisning om fredagen. Ja, så skulle vi jo afsted torsdag. Vi mødetes alle nede i lobbyen kl. 10, der blev vi ellers sparket ombord i bussen og afsted til stationen.

Tegningen tegnede Sunny i min dagbog jeg fører mens jeg er herude. Så det er et dejligt minde der til evig tid vil være placeret bagerst i bogen.

Mens Toni og jeg sad og kiggede på Sunny tegne, læste jeg lidt i hende bog om Taoisme. Eller læste og læste, jeg nærmere kiggede kun. Og Sunny blev meget imponeret over hvor mange tegn jeg kunne genkende. Og hun tilbød mig faktisk at blive her i Kina, hvor hun gerne ville arrangere at jeg kunne komme på universitet og studere kinesisk yderligere. Jeg måtte dog takke nej, da jeg lige nu ikke ønsker et længere ophold end det halv år. Dog var jeg meget beæret over hun ville gøre det for mig.

Sunny blærer sig lidt med sine tegne-skills

Fredag morgen skulle vi allerede op kl. 6, da toget ville ankomme til Tianjin omkring det tidspunkt. Inden vi ankom fortalte Sunny at vi alle kunne holde morgenen fri, men skulle tilbage kl. 14 eller 15. Vi ankom på skolen kl. 8. Og mange, efter at have taget en bid mad, gik direkte tilbage i seng. Bare lige for at fået et par timer på øjet.

Og det var afslutningen på vores tur til Xi'an. En follow up vil følge inden for de næste par dage om hvad der skete lige efter turen og de sidste par uger.

-Annstina